TANDUDTRÆKNING/KIRURGI

Tandudtrækninger

Det sker at man bliver nødt til at trække en tand ud. Ofte er det et mindre indgreb, der ikke tager så lang tid. Tanden løsnes forsigtigt og fjernes derefter fra knoglen. Det foregår i lokalbedøvelse og gør normalt ikke ondt.

Har tanden flere rødder eller sidder den meget fast i knogle er det undertiden nødvendigt at dele tanden og/ eller fjerne lidt knogle. Dette foregår også i lokalbedøvelse og gør heller ikke ondt. Men indgrebet kan tage noget længere tid og regnes for en lille operation.

Efter tandudtrækningen vil blødningen være stoppet før man forlader klinikken. Og man får udleveret en vejledning om hvordan man skal forholde sig i tiden efter.
Generelt skal man holde sig i ro den første dag.

De første mange timer efter er det en god ide ikke at ryge, og kun at indtage ikke så varme og bløde fødeemner. Mad tygges de første dag i den anden side, hvis muligt og munden skylles efter måltider. Ved blødning kan man lave et kompres ved at bide på noget gaze, vat eller lignende. Vi pejer at give nogle gazestykker med
Skylning med klorhexidin 0,1 – 0,2 % er en god ide, men normalt kommer der ikke betændelse efter tandudtrækninger.

Smerter efter tandudtrækning er almindeligt. Tag 2 smertestillende af typen Pamol/Pinex/Panodil eller tilsvarende inden bedøvelsen hæver og fortsæt efter behov 3-4 gange dagligt.
Hævelse kan forekomme. Kan dæmpes med en ispose eller lignende. Husk at lægge et viskestykke eller andet mellem ispose og kind

Børst tænder normalt, men pas på ikke at børste på såret.

Efter 2-4 dage kan der opstå en situation med stærke smerter. Evt dårlig smag og lugt. Det er ikke betændelse, men en forstyrrelse af helingen. Man kan da henvende sig på klinikken, men det kan være svært at afhjælpe smerterne.

Det går dog over igen, normalt efter et par dage.